Clausager Kunstvirke blev etableret i 1995 og indeholder ca. 600 m2 udstillingshal, værksted og café, ligesom ejendommens have på ca. 2 ha er åben for alle interesserede.
Clausager Kunstvirke fremviser og sælger nutidskunst udført af anerkendte kunstnere. Hver udstilling varer ca. 2 måneder. Desuden forsøger Clausager Kunstvirke at fremme enkeltpersoners og gruppers glæde ved udførelse af håndens arbejde ved også at tilbyde faciliteter til fremstilling og salg af husflid. Dette sker ud fra en filosofi om, at ikke alle mennesker kan være professionelle kunstnere, men alle mennesker har kreative evner.
Stedets have er af ældre dato, men bliver udvidet år for år med nye planter. Der er anlagt 7 mindre vandbassiner i haven, ligesom man kan nyde en tur langs Ganer Å. I Caféen sælges kaffe, øl og sodavand. Der er etableret en Shop in Shop med Georg Jensen Damask produkter.
Adresse:
Clausager Kunstvirke
Clausagervej 2
6900 Skjern
Telefon: +45 97362300
Website: www.clausagerkunstvirke.dk