Søndervig strand

Søndervig Strand er en smuk kyststrækning i Midtvestjylland. Kystområdet er unikt, fordi det både er omgivet af fjord og hav. Der er altså både mulighed for en dukkert i de store vesterhavsbølger og i de mindre bølgeskvulp i Ringkøbing Fjord. Strandene er brede og lange og lægger op til gåture og hyggeligt samvær i klitterne. Den dejlige, lange og brede strand har fint sand og klitter. Stranden byder på gode muligheder for lange spadsereture i den friske luft eller for solbadning i en klitgryde.

Søndervig strand er handicapvenlig. Der er handicaptoilet, men rampen op til bygningen skal kørestolsbrugere have hjælp til. Ved stranden findes der ligeledes grill-/isbar med rampe. Desuden finder man en udsigtsplatform med handicapvenlig tilgang. Der er parkeringsplads i nærheden af stranden.